• Facebook Social Icon
  • YouTube Social  Icon

Præsentation af artikler og bøger

Er du medlem, og har du selv skrevet bøger eller artikler om coaching, mentoring eller tilgrænsende emner, kan du få dem omtalt her.

 

Mentor+Guiden

Mentor+Guiden er en omfattende guidebog for mentorer og mentees, som omhandler både mentorskabets form og dynamik samt det potentielle udbytte for mentorer og mentees.
Bogen er struktureret omkring mentorskabets faser: forberedelse, etablering, læring og afslutning. I hvert afsnit beskrives det grundlæggende indhold i fasen efterfulgt af teori, værktøjer og metoder for at gå dybere ind i mentorskabet. Bogen er tænkt som en inspiration til mentorer, som har brug for grundlæggende definitioner af mentorskabet samt for at afklare udbytte ved at påtage sig mentorrollen. Samtidigt får mentees indsigt i, hvordan mentor/mentee-samarbejdet fungerer, samt hvordan man kan forberede sig til at indgå i denne læringsproces.

For mentorprogramlederen præsenterer bogen også information om supervision og kvalitetssikring af mentor/mentee-parrenes samarbejde. Den kan ligeledes anvendes af ledere, som ønsker inspiration og input til talentudvikling af egne medarbejdere.

Find bogen på dansk her: http://kmpplus.dk/forlag/boger/mentor-guiden/

This book is also available in English: http://kmpplus.dk/the-mentorguide/

Anmeldelse fra Børsen: “4 ud af 6 stjerner”

 

Mentorprogrammer i virksomheder og organisationer

Mentorprogrammer er kommet på dagsordenen hos virksomheder og organisationer i arbejdet med at udvikle og fastholde ledere såvel som medarbejdere. Mentorprogrammer er ligeledes blevet populære til at støtte mange forskellige målgrupper i forhold til uddannelse, fastholdelse på arbejdsmarkedet og integration.

Denne bog samler og formidler viden om mentorprogrammer i virksomheder og organisationer med fokus på at etablere programmer, som giver forretningsmæssig mening – og som giver udbytte til virksomheden og deltagerne. Bogen indeholder en struktureret gennemgang af, hvilke overvejelser en organisation bør gøre i forbindelse med beslutningen om etablering af et mentorprogram samt en konkret beskrivelse af fordele og ulemper ved forskellige typer af design på mentorprogrammer.

Bogens 7 cases – Danfoss, DJØF, Finanssektorens Uddannelsescenter, Innovasjon Norge, Københavns Kommune, Rambøll Management Consulting og Spar Nord Bank – giver eksempler på, hvordan mentorprogrammer kan gennemføres med forskellige formål og med forskelligt udbytte for den enkelte. Bogens grundlæggende fundament er desuden koblet op til den hidtil største undersøgelse af mentorprogrammer i Skandinavien – gennemført af bogens forfattere.


http://kmpplus.dk/forlag/boger/mentorprogrammer-i-virksomheder-og-organisationer/

Mentorprogrammer i virksomheder og organisationer

Mentorprogrammer er kommet på dagsordenen hos virksomheder og organisationer i arbejdet med at udvikle og fastholde ledere såvel som medarbejdere. Mentorprogrammer er ligeledes blevet populære til at støtte mange forskellige målgrupper i forhold til uddannelse, fastholdelse på arbejdsmarkedet og integration.

Denne bog samler og formidler viden om mentorprogrammer i virksomheder og organisationer med fokus på at etablere programmer, som giver forretningsmæssig mening – og som giver udbytte til virksomheden og deltagerne. Bogen indeholder en struktureret gennemgang af, hvilke overvejelser en organisation bør gøre i forbindelse med beslutningen om etablering af et mentorprogram samt en konkret beskrivelse af fordele og ulemper ved forskellige typer af design på mentorprogrammer.

Bogens 7 cases – Danfoss, DJØF, Finanssektorens Uddannelsescenter, Innovasjon Norge, Københavns Kommune, Rambøll Management Consulting og Spar Nord Bank – giver eksempler på, hvordan mentorprogrammer kan gennemføres med forskellige formål og med forskelligt udbytte for den enkelte. Bogens grundlæggende fundament er desuden koblet op til den hidtil største undersøgelse af mentorprogrammer i Skandinavien – gennemført af bogens forfattere.


http://kmpplus.dk/forlag/boger/mentorprogrammer-i-virksomheder-og-organisationer/

Mentor for udsatte unge

Af Tom Thinggaard Pedersen

Selv om der er gået næsten tre tusinde år siden begrebet ”mentor” blev beskrevet første gang, holder konceptet stadig.
I Danmark bliver mentorordninger ofte benyttet når udsatte unge mellem 15-25 år i en periode skal have støtte og hjælp. Ny forskning dokumenterer, at ordningen er et af de bedste redskaber til at bekæmpe kriminalitet, misbrug og vold blandt udsatte unge. Kvalificeret mentoring, forstås.
Denne bog ”Mentor for udsatte unge” er en komplet guide til dig der skal være mentor for et ungt menneske. Det være sig til at kunne gennemføre deres uddannelse eller for at kunne fastholde et job, blive gode samfundsborgere eller til at kunne forvalte deres privatliv.

Lær blandt andet:

  • Hvilke kompetencer du skal have som mentor

  • Hvilke roller du skal udfylde

  • Hvordan mentoring organiseres

  • Om hjernen i puberteten og de unges kamp for at få en identitet

  • Faserne, som et mentorforløb for udsatte unge bør gennemgår, og hvordan du får det bedste ud af faserne

  • Hvordan du sammen med den unge sætter mål og fastholder motivationen

  • Hvordan du finder den unges evner og talenter

  • Hvordan du hjælper den unge med at udvikle kompetencer til at gennemføre en uddannelse, blive fastholdt i job og til at mestre privatlivet

  • Hvordan du takler udfordringer og dilemmaer

  • Samtaleteknikker

  • Hvilke grænser, der bør være for en mentors indsats

 

Samtidig får du en veludstyret værktøjskasse med alle de skemaer, modeller og tjeklister, du har brug for som mentor.

Bestil bogen her

 
 

Mentor for socialt udsatte

Af Tom Thinggaard Pedersen

At være mentor for socialt udsatte er en fantastisk opgave og et spændende læringsrum. Det er også en alvorlig opgave, som kræver, at man forstår sin rolle og har de rigtige værktøjer. Denne bog er en komplet guide til dig, der skal være mentor. Du får konkrete værktøjer og brugbar viden, der kan hjælpe dig i dit arbejde som mentor.

 

Lær blandt andet:

  • De tre hovedområder inden for mentoring af socialt udsatte

  • Hvilken rolle du skal udfylde som mentor

  • Faserne, som et mentorforløb gennemgår, og hvordan du får det bedste ud af hver fase

  • Hvorfor din forberedelse er afgørende for resultatet af mentorforløbet

  • Hvordan du sammen med mentee sætter mål og fastholder motivationen

  • De fem kompetenceområder, som mentor og mentee bør arbejde med

  • Samtaleteknikker, der gør mentorarbejdet nemmere

  • Hvordan du håndterer konflikter

  • Hvad du skal gøre, hvis der opstår problemer undervejs

  • Den gode mentors 10 bud

 

Samtidig får du en veludstyret værktøjskasse med alle de skemaer, modeller og tjeklister, du har brug for som mentor.

Bogen er tænkt som en brugsbog. Læs den i sin helhed eller i bidder. Hav den på hylden og brug den, når du oplever problemer og udfordringer eller står i et dilemma som mentor. Der er god plads i margen til dine personlige notater.

 

Bestil bogen her

 

Systemisk coaching

Af Asbjørn Molly (red.)Hanne V. Moltke (red.)Jesper Jørvad,Kim Martin NielsenLars Munch SvendsenMorten ZiethenPer Møller Janniche

Systemisk coaching har et budskab til alle, der arbejder professionelt med samtaler. Bogen handler om at klargøre de rammeforståelser, kommunikationen skal foregå inden for

 

Den systemiske tilgang til coaching flytter fokus fra individ til relationer og fra problem til muligheder. Bogen vejleder coachen i at gøre samtalepartneren bevidst om, at der er flere tilgange til et givet ønske eller problem. Det betyder, at nye perspektiver og muligheder skabes. Det systemiske kombineres med den anerkendende grundtanke, at der altid er ressourcer til stede, og at de udgør afsættet til coachingen.

Den systemiske og anerkendende teori foldes ud i bogen, der også har kapitler om løsningsfokuseret, værdsættende og narrativ tilgang og om "meningskoordinering", (CMM – Coordinated Management of Meaning) der er et af kommunikationsteoriens nyere bidrag, som kan tilføre samtaler helt nye vinkler. Der gives mange konkrete eksempler på, hvordan de forskellige tilgange kan skabe muligheder i samtalen.

Bogen gennemgår systematisk forskellige spørgsmålstyper, der skaber bevægelse i samtalen, og som får fokuspersonen til at reflektere over forskellige muligheder og perspektiver. Der veksles mellem praktiske eksempler, spørgsmålstyper, teori og refleksion over hvilken rolle teori og etik spiller i den praktiske tilgang til coachingsamtalen.

Systemisk coaching er en grund- og inspirationsbog for coaches og andre samtalepartnere, der ønsker at dygtiggøre sig i deres professionelle arbejde med samtaler og coaching.

Illustreret af Tove Krebs Lange.

Se Indholdsfortegnelse og Introduktion. Kapitel 5 Nøgleord, spejling og visuelle stilladser kan frit downloades.

 

Kan bestilles her: http://dpf.dk/produkt/bog/systemisk-coaching

 

Coaching i nyt perspektiv 

Redaktører: Tine Gaihede, Kim Gørtz 
Forfattere: Kim Gørtz, Kit Sanne Nielsen, Ole Fogh Kirkeby,Søren Willert, Ulla Charlotte Beck, Anders Myszak, Anette Prehn,Reinhard Stelter, Sofia Manning, Asbjørn Molly, Birgitte Jepsen,Margrethe Gade, Kim Martin Nielsen, Tine Gaihede, Hanne V. Moltke, Pia Søltoft, Mette Mejlhede, Bo Heimann, Lucy Vittrup, Finn Janning, Geert Mørk, Tobias Dam Hede, Niels Dalhoff, Jan Sigurdur Christensen, Michael Havnstrup Bech, Tine Nyholm, Frank Bresser, David Clutterbuck, Anthony M. Grant, Alan Seale, Morten Ziethen

 

Hvem kan have glæde af bogen?

Bogen vil være til nytte og inspiration for disse målgrupper:

Studerende på private og universitære uddannelser i og om coaching, der har brug for en lærebog med den rette akademiske tyngde.

Virksomheder og ledere, der bruger coaching og arbejder på at implementere værktøjer, praksis og tænkning i arbejdsfunktionen, og som har brug for en reflekteret metodebog.

Alle med interesse for coaching, der har brug for et overblik, en samfundsmæssig og filosofisk perspektivering og en større forståelse for, hvordan coaching også virker.

 

Forfatterne

Bogen er skrevet af fagfolk med uddannelsesbaggrund inden for psykologi, filosofi og samfundsvidenskab samt coaches med master- eller universitetsgrader og mange års erfaring i praksis.

Bestilles her: http://www.hansreitzel.dk/Organisation-og-Ledelse/Coaching-i-nyt-perspektiv/9788741259888

 

Tredje generations coaching

Af Reinhard Stelter

Med Tredje generations coaching udfolder Reinhard Stelter et nyt univers for coaching og coachingpsykologi gennem en bearbejdelse af aktuel samfundsforskning, nye læringsteorier og diskurser om det personlige lederskab. Forfatteren ønsker at kvalificere den evidensbaserede og reflekterende praksis inden for coaching og coachingpsykologien.

Bogen er funderet på en samfundsmæssig forståelse af coaching. Coaching er blevet så betydningsfuld, fordi samfundet opleves som uoverskueligt og hyperkomplekst. Viden skal nu udformes og anvendes i specifikke kontekster og situationer, og både i privatliv og i det offentlige rum skal vi lære at forhandle os til rette. Coaching kan hjælpe os til at skabe ny viden og mestre sociale forhandlinger. Coaching er dermed en slags fødselshjælp til nye refleksioner og perspektiver.

Tredje generations coaching sætter fokus på værdirefleksion og identitetsarbejde. Der fokuseres på det narrativ-samskabende partnerskab mellem coach og coachee: Meninger og betydninger genereres i fællesskab under samtalen, hvor begge parter er på en rejse, og hvor nye fortællinger langsomt udformer sig.

Bogen henvender sig til den reflekterende praktiker og til alle, der interesserer sig for en videreudvikling af teori og praksis inden for coaching og andre samskabende dialogformer.


Engelsk udgave
Bogen er udgivet på engelsk. A guide to Third Generation Coaching kan købes via Springer.

 

Social kapital i organisationer - ledelse, kommunikation og samarbejde

Af Heidi Graff og Hanne V. Moltke

Social kapital handler om at sætte samarbejdet om kerneopgaven i fokus – og arbejde på måder, der fremmer oplevelsen af tillid og retfærdighed. Både forskning og erfaring viser, at medarbejdernes trivsel øges, samtidig med at effektiviteten højnes, når der arbejdes bevidst med social kapital.  

Bogen giver bl.a. inspiration til coaching af teams og indeholder en stor viden om forskning i, hvad der får teams til at fungere.

 

I forhold til individuel coaching giver bogen inspiration til at coache i forhold til coachees bidrag til kerneopgaven - og hvilke legitime krav coachee i den forbindelse kan stille til sine omgivelser - for bedst at lykkes i forhold til kerneopgaven

Hvad gemmer sig bag begrebet ’social kapital’, og hvordan får vi organisationens sociale kapital til at vokse? Hvordan bringer vi social kapital ind i organisationens hverdag – på alle niveauer?

Disse og mange andre spørgsmål belyses i Social kapital i organisationer, hvor social kapital knyttes til den systemiske tanke. Gennem en inspirerende blanding af teori og praksisfortællinger viser bogen nye veje til at arbejde anderledes med kerneopgaven.  

Social kapital i organisationer henvender sig til ledere på alle niveauer, specialister, konsulenter samt medarbejdere, der ønsker en dybere forståelse af begrebet social kapital og dets anvendelsesmuligheder.

Forfatterne tager livtag med begrebet social kapital og gør det praksisnært. Hvis du kun skal læse én bog om begrebet i år, så er det denne!
- Jens Kristian Pedersen, direktør og partner i Public Funk


Det er berigende at læse en ledelsesbog som bruger ord som tillid, respekt og samarbejde oftere end ord som mål og resultater. Budskabet om at sammenhængskraft i vores organisationer er en forudsætning for produktivitet kunne ikke være mere aktuelt. Læs den langsomt - det fortjener den!
- Kristian Kreiner, professor, Copenhagen Business School

Bestil den her: http://dpf.dk/produkt/bog/social-kapital-organisationer

Management by Love  

Forfatter: Birte Osholm

I bogen Management by Love - Kærlighed som ledelsesfilosofi præsenteres kærlighed som fremtidens ledelsesfilosofi – og det gælder også i forhold til selvledelse. 

 

I arbejdslivet har vi som selvstændige og selvrealiserende medarbejdere brug for en mere ligeværdig og personligt orienteret ledelse, der tager hensyn til os som de unikke personer, vi er. Samtidig bevæger den viden og de evner, der efterspørges i fremtidens virksomheder sig kraftigt ind på det personlige domæne med ønsket om en højere grad af følelsesmæssig involvering. Dette samspil kræver en høj grad af tillid leder og medarbejder imellem og stiller derfor krav til en mere coachende ledelsesform.

I bogen hentes historier fra erhvervslivet, budskaber fra bøger og foredrag samt viden fra psykologiens, eventyrenes og myternes verden. Der præsenteres udvalgte modeller fra managementlitteraturen, og der ses på nye former for lederudvikling. Alt sammen perspektiveret ud fra egne betragtninger og erfaringer fra mange års arbejde og studier inden for ledelsesområdet og ud fra kærlighedsbegrebet.

Målet med bogen er at puste lidt ny ånd ind i ledelsesbegrebet, at give inspiration til nytænkning omkring ledelse og give mod til at lede i kærlighed til glæde for alle.

Bogen fik ved sin udgivelse megen omtale og fin kritik. Se de forskellige anmeldelser her. 

 

Bogen kan bestilles på www.saxo.com

 
 

Kærlighed og visdom  

Af Birte Okholm

 

Hvordan lever man som menneske i kærlighed og visdom? Dette spørgsmål svarer Birte Osholms bog "Kærlighed og visdom" på. Den vil skabe kærlighedens velfærdssamfund. Ægte velfærd virkeliggøres nemlig først, når det er kærligheden, der sætter dagsordenen og ikke det materielle. Når indre værdier realiseres og derigennem bliver til velfærd - mellem mennesker. Med andre ord er bogen mellem linierne en kærlig kritik af vort materielle velfærdssamfund, som ikke levner kærligheden mellem mennesker mange chancer.

Fra Kierkegaards og Maslows fire stadier til Jung, Rudolf Steiner og gennem tolkninger af Ringenes Herre, grals- og riddermyter og græske myter udfolder forfatteren anvisninger på, hvordan man som menneske kan skabe balance mellem det egenrådige, selviske Ego og det mere åndeligt orienterede Selvet. Det er selvfølgelig kristendommens kærlighedsbudskab og selvbegrænsning, der er den egentlige forkyndelse, men målet er at give mennesker nutidige redskaber til at forbedre deres forhold til sig selv og derved til deres medmennesker. Med andre ord forsøger forfatteren at forklare, hvad der menes med Jesu ord:  "Du skal elske din næste som dig selv".

At det ikke kun er det enkelte menneske, der fokuseres på, men at bogen ønsker en gennemgribende forandring af den måde, vi lever og agerer på, er afsnittet om kærlighedens betydning i erhvervslivet et bevis på. Forfatteren skriver fx følgende om kærlighedsledelse. “Det er menneskeligt orienterede arbejdsforhold, der er brug for i fremtidens drømme- og velfærdssamfund med fokus på menneskers velfærd frem for velstand. ” og ”Alt, hvad der kræves for at skabe al denne rigdom, er, at vi tager kærligheden med på arbejde, og opfatter de maskuline og feminine kvaliteter som ligeværdige med lige stor kærlighed til dem begge.” At det ikke er grebet ud i luften, bliver klart, idet forfatteren henviser til det berømte fiskemarked i Seattle, som har vendt fiasko til succes ved at benytte sig af kærlighedsledelse….

Bestil bogen på www.saxo.com

 

Den intelligente kvinde  - lad talenterne udfolde sig 

Af Birte Okholm

 

Mange unge, veluddannede kvinder stræber i dag efter lederposter, men støder på både indre og ydre forhindringer. Med afsæt i mytologi og filosofi beskriver forfatteren, hvordan kvinderne for at kunne realisere deres fulde potentiale må lære deres indre mand at kende og udvikle de maskuline kvaliteter handlekraft, tænksomhed, mod og visdom. Så vil de kunne berige erhvervslivet med både følelsesmæssig intelligens og intuitiv visdom og være med til at skabe en ledelsesstil baseret på kærlighed.

Men de dygtige kvinders indtog på direktionsgangene er en udfordring for mændene, og bogen beskriver, hvad disse har brug for at lære for at kunne indgå i et frugtbart samarbejde med den ny tids karrierekvinder.

Få gode råd fra unge kvinder i ledende stillinger om, hvad der skal til for at nå til tops, og bliv klogere på både kvinders og mænds muligheder for at udvikle sig. Den intelligente kvinde er forfatterens tredje bog i en serie om kærlighed og ledelse.

Den første, Management by Love – Kærlighed som ledelsesfilosofi (Aschehoug 2001) introducerede begrebet kærlig ledelse i Danmark, fik fine anmeldelser og vakte stor interesse og debat. Den anden, Kærlighed og Visdom (BoD 2007) handlede om, hvordan man som menneske kan skabe balance mellem det egoistiske Ego og det mere åndeligt orienterede Selv og få et liv i kærlighed og visdom. 

Bestil bogen på www.saxo.com 

Mentoring eller coaching - udnyt styrken i begge roller

af medlemskonsulent i FSR, Danske revisorer, Henrik Schrøder og professor ved Syddansk Universitet Bent Warming Rasmussen

Coaching og mentoring er to roller, som har hver sin særegne tilgang til at hjælpe mennesker med at realisere sig og nå sine mål. Rollerne adskiller sig overordnet set ved graden af uligheden i relationen, fokus under forløbet, varigheden af relationen og temaet. Begge roller indeholder særegne styrker og der er en del litteratur om rollerne, som holder fast ved, at de holdes adskilte. Budskabet i denne artikel er dog, at der i klinisk praksis i mange tilfælde kan opnås fordele ved at kombinere rollerne. Artiklen er baseret på både litteratur om rollerne og vore kliniske erfaringer. Yderligere perspektiveres til væsentlige etiske aspekter for hjælpearbejdet som coach og mentor. .... Læs artiklen skrevet af medlemskonsulent i FSR, Danske revisorer, Henrik Schrøder og professor ved Syddansk Universitet Bent Warming Rasmussen her

 
 

3D-coaching:Et systemisk narrativt coaching-kit

Af Trine Paludan  og Niels-Henrik Sørensen

Artikel præmieret i forbindelse med EMCC´s priskonkurrence 2013

Denne artikel introducerer et coaching-kit til systemiske og narrative samtaler. Den introducerer samtidig et fænomen, som vi kalder for 3D-coaching og begrebret "dobbelt kontingens". Læs artiklen her 

Konkrete materialer undervejs i coachingen/mentoringen giver mulighed for at coachee eller mentee ser sagen udefra. Relationer og samspil bliver tydelige. Trine Paludan, vinder af artikelkonkurrencen ses her med de midlertidige "coaching kits" hun brugte til sit oplæg på konferencen

 

Hermeneutisk coaching – eller om at være på vej til sproget

Ved: Ulla Thøgersen og Morten Ziethen

Artikel præmieret i forbindelse med EMCC´s priskonkurrence 2011

Med denne artikel er det vores ønske at beskrive, hvorledes vi, med afsæt i vores ’klassiske’ fagfilosofiske forskning i den tyske filosof Martin Heideggers sene tænkning, er i gang med at udvikle en ny tilgang til coaching, som vi indtil videre og i mangel på bedre har valgt at betegne ’hermeneutisk coaching’.1

Dernæst en kontekstualiserende kommentar til teksten og os selv som forfatterteam: Vores samarbejde er opstået gennem vores begges engagement som undervisere på Aalborg universitets masteruddannelse i organisatorisk coaching. Ulla som lektor i filosofi ved institut 10, Aalborg universitet, og Morten som erhvervsphd-studerende og konsulent i Rambøll Management-Attractor. Dette dobbelte organisatoriske tilhørsforhold har samtidig betydet, at vi har udviklet ’konceptet’ med henblik på meget forskellige fora/kunder:

1) Forskningsfeltet omkring coaching/praktisk filosofi,

2) studerende på universitet,

 

3) kursister hos Attractor og

4) mennesker, der enten søger coaching hos en privat udbyder

 (in casu Attractor) eller studerende, der søger vejledning. I forlængelse heraf er artiklen bygget op på den måde, at vi i del 1 placerer os selv i det coachingteoretiske felt ved at redegøre for, hvad det er, vi finder så interessant hos den sene Heidegger, mens vi i del 2 beskriver en case, som vi bruger til at præsentere ’produktet’, vi er ved at udvikle, for i del 3 at se på, hvad dette produkt så ’kan’ både set fra et udbyder- og modtagerperspektiv........... Læs hele artiklen ved at klikke her:

Dernæst en kontekstualiserende kommentar til teksten og os selv som forfatterteam: Vores samarbejde er opstået gennem vores begges engagement som undervisere på Aalborg universitets masteruddannelse i organisatorisk coaching. Ulla som lektor i filosofi ved institut 10, Aalborg universitet, og Morten som erhvervsphd-studerende og konsulent i Rambøll Management-Attractor. Dette dobbelte organisatoriske tilhørsforhold har samtidig betydet, at vi har udviklet ’konceptet’ med henblik på meget forskellige fora/kunder:

1) Forskningsfeltet omkring coaching/praktisk filosofi,

2) studerende på universitet,

3) kursister hos Attractor og

4) mennesker, der enten søger coaching hos en privat udbyder

 (in casu Attractor) eller studerende, der søger vejledning. I forlængelse heraf er artiklen bygget op på den måde, at vi i del 1 placerer os selv i det coachingteoretiske felt ved at redegøre for, hvad det er, vi finder så interessant hos den sene Heidegger, mens vi i del 2 beskriver en case, som vi bruger til at præsentere ’produktet’, vi er ved at udvikle, for i del 3 at se på, hvad dette produkt så ’kan’ både set fra et udbyder- og modtagerperspektiv........... Læs hele artiklen ved at klikke her: